Pædagogisk assistent eller pædagog til Daycare Nord - Rosenbakken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Rosenbakken søger pr. 1. oktober 2023 en pædagog assistent eller pædagog på 28 timer. Rosenbakken er et integreret børnehus med børnehave og vuggestue. Stillingen består af 20 timer i vuggestuen samt 8 timer i børnehaven.

Brænder du for at arbejde med børn i alderen 0-6 års-alderen og brænder du for livet i en vuggestue er det måske dig som skal være vores nye kollega. Da stillingen primær består af timer i vuggestuen, efterspørger vi en ny kollega der har relevant erfaring med vuggestuebørn.

Hvem er vi

  • Rosenbakken er et børnehus som rummer vuggestue med 12 børn og børnehave med ca. 55 - 60 børnehavebørn.
  • Rosenbakkens fælles kerneopgave er – ” Sammen understøtter vi barnets tryghed, trivsel og udvikling”. Dette gør vi i hverdagen ”sammen” med børnene, forældrene samt øvrige fagpersoner i og uden for Rosenbakken.
  • I Rosenbakken arbejder vi ud fra vores profil: Naturens læringshus. Vi er omgivet af skov og er tæt på fjord og strand. På den baggrund er vi ofte er ude i naturen enten på vores fantastiske legeplads hvor naturen er en integreret del eller i nærområdet.
  • Vi lægger også vægt på fællesskab og sprog uanset barnets alder. Her støtter vi børnene i at få venner og i at komme med i legen uanset deres alder. Vi hjælper børnene med at se og forstå hinanden ved at sætte ord på deres handlinger og mimik.
  • Rosenbakken er desuden certificeret Sangglad institution og har ”sangglad” som ugentlig aktivitet.

Hvad forventer vi af dig
  • At du er uddannet pædagogisk assistent eller pædagog og kan jonglere imellem det at have timer i såvel vuggestue som børnehave.
  • At du brænder for livet i en vuggestue og at du har erfaring med vuggestuebørn.
  • At du tager del i arbejdet med kerneopgaven.
  • At du er omsorgsfuld, nærværende og anerkendende og legende i dit samspil med børnene uanset om du er i vuggestuen eller i børnehaven.
  • At du er bevidst om, at relations arbejdet og den pædagogiske praksis med vuggestuebørn fordrer nærvær, leg og aktiviteter som oftest foregår på gulvet i børnehøjde.
  • At du tør være nysgerrig og eksperimenterende sammen med børnene og dine kollegaer i såvel vuggestuen som i børnehaven.
  • At du har overblik og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • At du i samarbejde og dialog med kollegaer kan varetage Topi, forældresamtaler og tværfaglige møder omkring børn mv.
  • At du kan anvende IT som redskab i hverdagen. Blandt andet AULA til kommunikationen med forældre.
  • At du kan reflektere over egen og fælles praksis i Rosenbakken med udgangspunkt i den styrkede læreplan i forhold til vores profil.
  • At du deltager aktivt i hverdagen, hvor du inspirerer, byder ind og tager medansvar for trivsel og udvikling af læringsmiljøer samt arbejder ud fra vores kerneopgave uanset om du er i vuggestuen eller i børnehaven.
  • At du kan tage initiativ, er positiv og inkluderende i hverdagen, har gode samarbejdsevner og vægter arbejdsglæde og samarbejde med forældre og kollegaer højt.
  • At du er en fleksibel, stabil og nærværende voksen for børn, forældre og kollegaer.

Vi tilbyder
  • Et fantastisk job omgivet af skønne børn i fantastiske rammer såvel inde som ude.
  • Et børnehus hvor naturens læringsmiljøer tænkes ind i de seks læreplanstemaer.
  • Et børnehus, hvor der er fokus på arbejdet med sang og sprog samt børnenes trivsel, tryghed og udvikling og ind i de læringsmiljøer de tilbydes.
  • Faglig dygtige kollegaer og et godt arbejdsmiljø med plads til mangfoldighed og humor.
  • Et hus med mange muligheder og god plads til bevægelse og leg samt kreativitet og læring.

Vil du vide mere
om stillingen eller aftale et besøg er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Bente Bak Larsen på telefon 99 15 71 00 (træffes uge 29 og igen fra uge 32 grundet ferie).

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der vil blive indhentet børneattest ved ansættelse

Frist
Send din ansøgning til os senest onsdag den 16. august 2023.
Vi forventer at holder samtaler tirsdag den 29. august 2023.

Ansøgning skal være elektronisk.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(28-28 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Skive Kommune, Furvej 7, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2319&ERId=83534

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876368

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet