Sygeplejerske til Område 4 - Plejecenter Gammelgaard

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et tværfagligt team, der kendetegnes ved høj faglighed og som har fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø? Vi arbejder hver dag med dét mål, at vi vil give vores beboere de bedste muligheder for et godt og værdigt ældre liv. Lyder det som noget for dig? Så læs mere her.

Vi søger pr. 1. september en sygeplejerske 28-37 timer om ugen.

Vi arbejder generelt med at skabe en attraktiv arbejdsplads, og derfor tilbyder vi timetal efter aftale med dig.

Plejecenter Gammelgaard er et stort plejecenter med 74 lejligheder, fordelt i 4 klynger. Du vil på Gammelgaard opleve hele det spændende geriatriske speciale.

Du bliver kontaktsygeplejerske i en af klyngerne, og derudover indgår du i opgaveløsningen for sygeplejerskerne på Gammelgaard og i området, bla på Skovbakkehjemmet.

Medarbejdersammensætningen er SSAére, SSHére, sosuelever, sygeplejestuderende og ufaglærte afløsere. Derudover har vi et tæt samarbejde med ernæringsassistenterne i køkkenet. Og endelig tværfagligt samarbejde med øvrige eksterne samarbejdspartnere.

Vi lægger vægt på både din faglighed og din personlighed
Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske, så du kan løse opgaverne på et højt fagligt niveau. Vi forventer at du kan tage initiativ og kvalitetsoptimere beboerplejen. Både i hverdagen, ved møder og i undervisning.

Udvikling er et nøgleord hos os og vi tilbyder løbende kompetenceudvikling indenfor relevante områder. Vi er nysgerrige og arbejder løbende med forskellige udviklingsprojekter, der skal medvirke til at vi er rustet til udfordringerne på sundheds- og ældreområdet.

Det er for eksempel:

  • Triagering: Vi afholder daglige møder, hvor vi drøfter hver enkel beboers situation og behov
  • Elektronisk dokumentation: Vi dokumenterer via vores omsorgssystem Nexus. Som sygeplejerske er du overordnet ansvarlig for beboernes elektroniske journal/ fyldestgørende og opdateret.
  • Personcentreret omsorg: Vi er undervist i personcentret omsorg og arbejder efterfølgende efter den særlige metode i forhold til vores beboere
  • Projekt Livets afslutning. Vi har netop afsluttet dette forløb, og arbejder med indsatserne fra projektet
  • Den rehabiliterende tankegang: Vi støtter beboerne i at leve et så selvstændigt liv så muligt, så længe som muligt

Udover dine faglige kompetencer, så vægter vi også dine personlige kompetencer højt
Der er sjældent to dage der er ens på et Gammelgaard. Du kan forvente, at der ofte er travlt og derfor er det vigtigt at du trives i et højt tempo. Både beboere, deres pårørende og dine kollegaer er afhængige af dig og din indsats. Derfor er det vigtigt, at du er mødestabil og fleksibel. Vi løfter i flok og stræber efter at gøre os umage hver dag, og vi arbejder sammen om at nå vores fælles mål; at give vores beboere de bedste muligheder for et godt og værdigt ældre liv. Det gør vi ud fra en anerkendende og respektfuld tilgang til både beboerne, deres pårørende og til hinanden som kollegaer. Samtidig er vi sammen om at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og løser tingene gennem anerkendende dialog.

Det kan du forvente hos os
Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start. Derfor tilbyder vi en grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål.

Når du er kommet godt i gang, vil fokus være at vi sammen tilrettelægger plejen og den praktiske hjælp med udgangspunkt i beboerens situation og i kommunens kvalitetsstandarder. Samarbejde med beboerne og deres pårørende altid tager udgangspunkt i respekt, ansvar og livskvalitet.

I Skive Kommune har vi fokus på udvikling, trivsel og ordentlighed
Vi arbejder ud fra værdierne udvikling, trivsel og ordentlighed – det betyder blandt andet at vi har værdibaseret ledelse og en lav magtdistance. Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger; personaleforeningen, kunstforeningen og sportsforeningen og en feriefond.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere, så er du velkommen til at kontakte os.

Du er også velkommen til at komme ud og se plejecenteret efter aftale med Leder Birgitte Kassow, mobil 20 34 30 19

Du kan læse mere om vores plejecentre på www.po.skive.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansættelsesdato: 1. september

Ansøgningsfrist
21. juli 2023

Samtaler forventes afholdt i uge 30. Er det svært pga ferie kan andet tidspunkt aftales.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kommune, Egerisvej 12, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2319&ERId=82960

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859428

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet