Lokale kræfter har stået for planlægning og etablering af nye vandreruter og et madpakkehus i Otting Udmark.
Onsdag den 7. juni blev snoren klippet til 6 kilometer nye vandreruter i Otting Udmark, og et herligt madpakkehus blev også indviet. Projektet er støttet af Grøn Ordning og Skive Kommune.
Alfred Brunsgaard, medlem af Skive Byråd og lokal landmand, holdt tale og roste de lokale ildsjæle, der har brugt meget tid på at realisere projektet. Ruterne går gennem dyrefolde på græsstier og følger mark- og grusveje gennem kulturlandskabet.
Der er udgivet en folder over området, hvor man kan læse om områdets spændende historie. Ruterne starter ved Ottingvej 13, 7860 Spøttrup.