Nyt botilbud på vej i Skive for borgere med komplekse støttebehov

Foto: Skive Kommune.
dato

Skive Kommune starter byggeriet af nyt botilbud på Jægervej for borgere med særlige og komplekse støttebehov.

Torsdag d. 29. januar 2026 kl. 11.30 tages det første spadestik til opførelsen af et nyt botilbud på Jægervej 14 i Skive Kommune. Projektet omfatter otte fleksible boliger med tilhørende personalefaciliteter, designet i samarbejde med MS+ Arkitekter og Ingeniørgruppen Vestjylland. Der er lagt vægt på input fra medarbejderne under udarbejdelsen af byggeriet.

Byggeprojektet er tildelt Ginnerup A/S som hovedentreprenør, og byggeriet påbegyndes snarest muligt. Visionen bag det nye botilbud er at skabe trygge, hjemlige og individuelt tilpassede rammer, så borgere med komplekse støttebehov ikke længere behøver at flytte uden for kommunen for at få den nødvendige støtte.

De nye boliger, opført som dobbelthuse på 62 m², er udformet med fokus på privatliv og ro. Hver bolig får egen indgang og kun én fælles væg – et opvarmet skur, der primært benyttes af medarbejdere og pårørende. Arkitekturen matcher områdets eksisterende klyngehuse for at sikre sammenhæng med det øvrige byggeri i lokalområdet.

For yderligere kommentarer kan følgende kontaktes: Udvalgsformand Betina Bugge, Sundheds-, Social- og Forebyggelsesudvalget, tlf. 2818 4520. Socialchef Heidi Becker-Rasmussen, Socialafdelingen, Skive Kommune, tlf. 2051 5072. Centerleder Susanne Amalie Thomassen, Botilbuddet Limfjordsbakken og Botilbuddet Jægervej, Socialafdelingen Skive Kommune, tlf. 2098 4673.

Sidst opdateret 22.01.2026.

https://skive.dk/news/sas-social/foerste-spadestik-til-nye-fleksible-boliger-paa-jaegervej-i-skive/

Kilde: Skive Kommune