Kun én sø er åben for skøjteløb i Skive Kommune – kommunen advarer mod farlig is i vinterferien

Foto: Skive Kommune.
dato

Skive Kommune måler isens tykkelse på søerne, så vinterferien kan nydes sikkert – kun én sø er åben for færdsel, mens andre stadig er for farlige.

Vinterferien nærmer sig, og Skive Kommune er dækket af et fint lag sne. Det kolde vejr har fået kommunen til at måle isens tykkelse på syv af områdets søer for at sikre, at borgerne trygt kan nyde vinterens aktiviteter.

Det er kun tilladt at færdes på søerne, hvis isen er mindst 13 cm tyk. Derfor anbefaler Skive Kommune løbende at holde øje med den opdaterede information på kommunens hjemmeside.

På nuværende tidspunkt er det kun tilladt at færdes på isen på søen i Gymnasieparken omkring badebroen. Alle andre søer er fortsat for usikre. Det gælder Glyngøre Bypark, Balling Bypark, Jebjerg Bypark, Brokholm Sø, Svanedammen i Krabbesholm Skov samt regnvandsbassinerne i Glattrupparken, hvor isen ikke har opnået den nødvendige tykkelse.

Borgerne opfordres til at respektere skiltene og ikke gå ud på isen, hvis den er mærket som usikker. At bevæge sig ud på tynd is kan være strafbart, og det anbefales altid at bruge sin sunde fornuft og udvise forsigtighed.

For dem, der vil sikker på isen, er der også mulighed for at besøge den kunstige skøjtebane på Posthustorvet. Her er der gratis adgang, hvis man selv medbringer skøjter.

Se mere og hold dig opdateret på: https://skive.dk

Skive Kommune ønsker alle en god vinterferie og hyggelige vinteraktiviteter.

https://skive.dk/news/2026-trafik-og-veje/find-skoejterne-frem-her-er-isen-tyk-nok/

Kilde: Skive Kommune