Køredommer til Forsvarets Køreskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forsvarets Færdselscenter ved Trænregimentet søger en køredommer/prøvesagkyndig til Forsvarets Køreskole med arbejdssted i Skive. Har du lysten og evnerne til en stilling med stor selvstændighed og bred berøringsflade i Forsvaret? Så er jobbet som køredommer ved Forsvarets Køreskole måske noget for dig.

Om os

Forsvarets Køreskole indgår i Forsvarets Færdselscenter ved Trænregimentet i Aalborg og omfatter 13 medarbejdere. Forsvarets Køreskole er bemandet med en leder, en faglig foresat, otte køredommere og tre administrative medarbejdere. Forsvarets Køreskole producerer ca. 1300 kørekort årligt. Forsvarets Færdselscenter er kendetegnet ved en fleksibel, respektfuld og uformel, men professionel tone. Vi er en værnfælles bemandet enhed, hvor alle medarbejdere arbejder meget selvstændigt. Dagligdagen er primært præget med afholdelse af køreprøver, fornyelse af kørekort samt planlægning af kørekort produktion til alle Forsvarets enheder, men byder samtidig også på andre spændende og til tider uforudsigelige opgaver inden for færdselssikkerhed og køreuddannelse.

Om stillingen

Som køredommer får du primært til opgave at foretage såvel teoretiske som praktiske køreprøver primært til stor vogn. Køreprøver gennemføres på Forsvarets forskellige tjenestesteder og for alle myndigheder og enheder inden for Forsvarsministeriets område. Din primære nationale geografiske tilknytning vil være i Skive. Afhængig af din bopæl kan dette ændres. Du skal, efter behov, påregne at afholdelse af køreprøver kan forekomme i hele landet. Du får derigennem stor berøringsflade med alle værn og typer af enheder. Ud over køreprøver skal du også kunne indgå i den daglige kontakt med civile leverandører af kørekort samt bidrage til koordination og planlægning af kørekort produktion, primært i det midtjyske område.

Om dig

Du er uddannet prøvesagkyndig, køredommer eller kørelærer til storvogn. Såfremt du ikke har suppleret din uddannelse, skal du være indstillet på at gennemføre køredommeruddannelsen
Du har gode formuleringsevner i skrift og tale. Du er i stand til at arbejde selvstændigt, og trives med at arbejde på skiftende tjenestesteder. Du har gode evner i kommunikation og styring af pålagte opgaver. Du er professionel, struktureret og tager ansvar for de pålagte opgaver og du er i stand til at rådgive på alle niveauer på en forståelig og imødekommende måde. Du holder et højt fagligt niveau i opgaveløsningen og kan træffe de nødvendige og effektive beslutninger, når behovet opstår. Du skal være i stand til at yde situationsbestemt vejledning til kolleger samt have forståelse for underlagte enheders situation. Du skal være fleksibel og serviceminded.
Det er i forbindelse med ansættelsen ikke tilladt at være erhvervsaktiv som kørelærer, udføre privat køreskolevirksomhed eller deltage i undervisning af elever med henblik på kørekorterhvervelse, herunder førstehjælp og kørelæreraspiranter.
Du må ikke have nogen erhvervsmæssig relation til de kørekortleverandører som Forsvaret har kontrakt med.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes som køredommer i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat). Basislønnen udgør kr. 29.023,27 pr. måned. Herudover gives der tillæg for funktionen som køredommer kr. 1.896,68 pr. måned. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18 %.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos lederen af Forsvarets Køreskole, Palle Jensen på tlf.: 40 46 64 71 eller faglig foresat Finn Juel Larsen på tlf.: 25 23 92 02.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er 21. juni 2023. Samtaler forventes afholdt i uge 26.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2023 eller snarest herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard 15 - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183657&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847627

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet