Har du lyst til at kombinere din IT/grafiske viden og formidle data hos Hærens Geospatiale Center?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du kreativ og/eller lidt af en datanørd med interesser inden for IT/teknik, data, grafisk design, Apps og samtidig en god formidler?

Så søger vi lige nu en ny kollega der brænder for, at være med til at styrke udviklingen af den geospatiale identitet i Hæren.


Om os

Geospatiale Center udgør Hærens spydspids og kompetencecenter inden for det geospatiale område ved Ingeniørregimentet.

Vi består af 17 medarbejdere med såvel militære som civile baggrunde.

Hovedopgaverne er:
• GIS-hjemmesider/grafiske illustrationer
• kort- og dataproduktion datamanagement samt GIS-uddannelser/kurser og dertil hørende undervisningsmaterialer/E-learning.

Det geospatiale område er i markant udvikling i Forsvaret og Geospatiale Center støtter primært Hærens myndigheder og enheder, men har også berøring med de øvrige værn, civile firmaer og andre statslige organisationer. Centrets sætter derfor en stor ære i at personalet er veluddannet og værdsættes.

Vi tilbyder en stilling i et dynamisk miljø med en uformel omgangstone og med engagerede kollegaer. Vi formår både at løse opgaven til tiden og tage hensyn til de mennesker, vi arbejder med.

Vi arbejder primært på Windows, ERDAS, Adobe Photoshop/Illustrator og ESRI ArcGIS-platform, men også mange andre civile- og militære systemer anvendes.



Om stillingen

Vi er Hærens ”Google Maps/Garmin/TomTom” og du vil dagligt skulle bidrage med at håndtere, bearbejde, analysere og formidle tilgængelige data til gavn for de operative kapaciteter som Hæren har og indsætter world-wide.

Du vil skulle opsætte og visualisere store og små arbejdsopgaver gennem grafiske illustrationer i GIS software og via ESRI Portals & Sites samt diverse Apps. Derudover kommer du til at samarbejde med kolleger i hele organisationen når produkterne skal tilpasses slutbrugerne og/eller når du medhjælper til at omdanne eksisterende undervisningsmateriale til e-learning.

Periodisk kommer du til at virke som underviser og instruktør, primært i fag og områder, der har tilknytning til det geospatiale område, men også i fag og områder med tilknytning til IT-teknologi.

Der må påregnes mindre rejseaktivitet primært i Danmark i forbindelse med deltagelse i møder og konferencer.

Der er tale om en fast stilling med tjenestested ved Ingeniørregimentet på Skive kaserne.



Om dig

Din baggrund kan være opnået på flere forskellige måder, du kan være uddannet kort- og landmålingstekniker, multimediadesigner-/tekniker, data-, elektroniktekniker, datamatiker, it-supporter/teknolog eller anden relevant baggrund inden for de tekniske håndværksfag.

Som person er du robust, effektiv, hurtig og serviceminded. Du er nytænkende og eksperimenterende inden for eget fagfelt, samt at du har et solidt blik for design og komposition, og har fokus på helheden og detaljen i opgaven.

Du ser løsninger, når du møder udfordringer - og du trives i et fagligt kompetent miljø, hvor både du, dine kollegaer og din nærmeste ledelse løbende vil deltage i opgaveløsningen.

Det vil være en stor fordel, hvis du tillige har anvendt/kender til ArcGIS, dette er dog ikke noget krav, da nødvendig uddannelse vil ske i jobbet efterfølgende.

Du er i besiddelse af kørekort B, gerne C, C/E.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for relevante overenskomst.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i
internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jens Henrik Svenningsen på telefon 7282 5361.

Har du spørgsmål til civil løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent June Bastholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 17. juli 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter, med ansættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor
opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Ingeniørregimentet
Ingeniørregimentet er Forsvarets kompetencecenter for Ingeniør- og CBRN- tjeneste og hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder inden for de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af en mindre stab samt tre professionelle bataljoner. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU).

Skive Kaserne huser også en reparationsdeling fra Trænregimentet, Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse samt Udleverende Depot Skive og Værkstedsområde Skive, begge under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Skive Kaserne byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard 15 - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184312&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5865023

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet