Er du også en problemknuser som elsker personaleadministration?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til at opbygge relationer og investere i et tværgående samarbejde?
-og vil du gerne være en del af et professionelt team, som dagligt støtter Landsdelsregion Vest’ medarbejdere med stort og småt?

Så send os din ansøgning i dag.

Om os

Du bliver en del af vores personelelement G1, som består af to militære og to civile medarbejdere, hvoraf du er den ene.

Vi løser opgaver bredt inden for personeladministration- og forvaltning, samt håndterer elementets varetagelse af ind- og udgående myndighedspost og betaling af fakturaer.

Vi har en ganske uformel omgangstone og vægter et godt humør, en positiv indstilling til opgaverne og positiv tilgang til samarbejde på tværs af staben, med forestående myndigheder og med underlagte enheder.

Vi går ind for en god balance mellem privat- og arbejdslivet, og tilbyder dig fleksibel arbejdstid med flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde.
Din frokostpause er en del af arbejdstiden, og din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt.

Om stillingen

Du løser dagligt opgaver af drifts- og administrativ karakter og dertilhørende sagsbehandling.

Eksempler på dine opgaver er blandt andet:
• Rejseafregning, arbejdstid og vedligeholdelse af stamdata i DeMars
• Personaleadministration
• Økonomiforvaltning
• Rekruttering af personale af reserven
• Administration af rolletildeling i DeMars
• Ajourføring af Prokuramatrix
• Ansvarlig for fakturasagsbehandling

Derudover støtter vi øvrige sektioner og elementer ved behov, her løser vi opgaver uden for vores normale hovedområde.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse gerne inden for offentlig administration, eller anden faglig relevant uddannelse. Har du erfaring med lignende opgaver fra tidligere ansættelsesforhold, er det en fordel.

Vi forventer, at du kan kommunikere klart i skrift og tale.

Du er rutineret i brugen af Microsoft Office og det er ønskeligt hvis du har kendskab til SharePoint, WorkZone og SAP.

Har du kendskab til det militære system er det fordelagtigt, men bestemt ikke et krav.

Som person er du:
• Problemløsertypen – du kommer med konstruktive løsningsforslag og tager initiativ i løsningen af opgaver.
• God til at skabe samarbejdsrelationer, og du evner at forstå såvel som respektere andres forskelligheder.
• En dygtig kommunikator – du evner at formulere dig kort og præcist i såvel skrift som i tale, og du giver åbent udtryk for dine holdninger og idéer.

Din arbejdsstil hviler på ansvarlighed, både i forhold til problemløsning og overholdelse af forvaltningsregler, men også afspejlet i din kommunikationsstil, dit helhedssyn og din professionalisme.

Ansættelsesvilkår

Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos Lederen for G1, chefsergent Carsten Højris Nielsen på telefon 3091 7332 eller på mail LRGNV-G1-01@fiin.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du meget velkommen til at kontakte HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9370.

Ansøgningsfristen er den 21. august 2023. Samtaler afholdes løbene.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, dog senest 1. oktober 2023.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM LANDSDELREGION VEST
Landsdelsregion Vest er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil på Skive kaserne. Landsdelsregionen har seks hærhjemmeværnsdistrikter underlagt og er operativt underlagt Hærkommandoen. Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Jylland og Fyn. Regionens primære opgave er at indsætte landmilitære kapaciteter i regionens ansvarsområde til militære opgaver eller til støtte for politiet eller andre civile myndigheder. Regionen indgår som en af komponenterne i de lokale beredskabsstabe inden for samfundets samlede beredskab. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og andre civile myndigheder. Herudover deltager regionen med enheder i øvelsesaktiviteter ved hærens brigader og bataljoner.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard 15 - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184832&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886544

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet