Barselsvikariat som pædagog eller medhjælper i dynamisk SFO og skole på Højslev Skole

dato

Der søges en pædagog, pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til SFO og skole. Der er tale om en begivenhedsstilling (barselsvikariat) med opstart pr. 1. januar 2025.

Vi søger en person, som brænder for at arbejde med at styrke børns udvikling, læring og trivsel. Vi er et stort hus, og du vil indgå i mange samarbejdsrelationer i både SFO og skoledel (0.-6. klasse). Vigtigst for os er, at du er lige optaget af at bidrage til SFO’ens fritidspædagogik og skolens læringsopgave.

En skole i udvikling
Vi er optagede af at udvikle varierede og motiverende undervisningsformer. Derfor arbejder vi med omlagte dage, hvor der er rum for tværfaglighed samt legende og eksperimenterende tilgange til læring. Man vil selvfølgelig blive inddraget og hjulpet godt på vej ind i dette.

SFO
Skolens SFO har omkring 70 børn fra 0.-3. klasse. SFO’en er organiseret i et selvstyrende team, hvor man i dagligdagen har en stor grad af frihed og ansvar for samarbejdet og organiseringen af det bedste SFO-liv for vores børn. Vi ønsker at udfolde en fritidspædagogik, hvor der både er plads til tilbudte aktiviteter, men også til selvvalgt leg, så tilbuddet imødekommer børnenes virkelyst og støtter op om børnenes fællesskaber. Man vil have timer både i åbne- og lukkefunktion, men arbejdsskemaerne lægges altid parallelt med timer i skolen, så ens skema ikke strækker sig for langt i begge ender af dagen.

Skoleopgaven
I skoledelen vil man skulle samarbejde med skolens lærere om børnenes læring, udvikling og trivsel. Her vil man både have opgaver, hvor man er i en mere understøttende funktion og opgaver, hvor man har eneansvaret for aktiviteterne. Der er ikke tale om fagdelt undervisning, men man vil skulle kunne udvise positiv klasserumsledelse.

Vi forventer
Vi søger en medarbejder, som er igangsættende, og som brænder for at være skabende sammen med børn. Vi ønsker

  • at du har en positiv, fleksibel og løsningsorienteret tilgang
  • at du arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt
  • at du er nysgerrig og har mod til at eksperimentere med organisering og aktiviteter
  • at du har flair for klasserumsledelse
  • at du ser samarbejdet og fælles løsninger med kolleger og forældre, som centralt i arbejdet med børns, udvikling, læring og trivsel
  • at du er kendetegnet ved godt humør og højt til loftet

Vi tilbyder
  • en skole med knap 400 elever og 45 ansatte
  • stort udfoldelsesrum til en relationskompetent, kreativ og aktiv sjæl, der gerne gør saks, papir, blade, bolde og kagedej til omdrejningspunkt for glade børnefællesskaber
  • 12-14 ugentlige timer i SFO’en og resten i skole og teamsamarbejde

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principper om lokal løndannelse; BUPL (ved pædagog) og FOA (ved pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent).

Du kan finde flere oplysninger om Højslev Skole på hjemmesiden

Du er velkommen til at kontakte SFO-leder Susanne Nielsen på telefon 20 97 22 75/ 99 15 66 76, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist
Fredag den 29. november 2024 kl. 12.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 5. december 2024 fra kl. 14.00.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Højslev Skole SFO, Skolevej, 7840 Højslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6145684

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet