Vil du spise mere klimavenligt – så tænk på dig selv

Kilde: Ritzau , foto: Økologisk Landsforening
Profilbillede
Michael Juul Sørensen

Vi skal spise mere grønt og flere planteproteiner for klimaets skyld. Men netop det uselviske formål er en barriere for vaneændringer. For vi lykkes bedst med at ændre vaner, hvis det har et personligt eller egoistisk perspektiv. Derfor er det smart at begynde med egne mål, så følger klimagevinsten automatisk med, forklarer vaneændringsekspert.

Regeringens kostråd siger det. Eksperterne er heller ikke tvivl: Klimavenlig mad er grøn og fuld af planteprotein. Men på trods af viden og råd, er madvanens magt svær at ændre, når formålet ikke giver umiddelbar egoistisk tilfredsstillelse.

”Når man præsenterer nye kostråd og forklarer, at det handler om klodens sundhed at spise mere plantebaseret, er det et meget altruistisk motiv. At overtale en hel befolkning med altruistiske argumenter er et værdigt mål, men man kommer længere ved at pege på noget, der påvirker den enkelte i dagligdagen her og nu. For eksempel at du får det bedre ved at gå over til flere grøntsager i kosten,” siger Albert Gjedde, professor emeritus i neurobiologi og farmakologi, Københavns Universitet, til Økologisk Landsforenings magasin Økologisk.

Helt lavpraktisk handler det om den menneskelige hjerne, der er kodet til at skabe rutiner og vaner for, at der er overskud til alt det andet, som vi skal forholde os til i løbet af en dag. Når hjernen udfordres af vaneændringer, skal der bogstaveligt en ret god belønning til for, at der sker noget.

”Når en vane skal ændres, overbevises vi ikke af logik. Vi skal rammes på forventningen om de positive følelser, der i bedste fald opstår ved at skifte en gammel, slidt vane ud med en ny og mere dynamisk vane,” siger han.

Selvom klima-problematikken vedrører alle mennesker, er løsningen af den, langt fra nok til at overbevise vores vane-hjerne om, at vi skal spise flere bønner frem for flere bøffer. Det er altså vigtigt at kunne finde et andet og mere personligt formål, hvis man vil gøre noget godt for klimaet gennem sit måltid. Det kan være ønsket om at leve sundere, tabe overflødige kilo eller at gøre grøn mad til en hobby, som man dyrker sammen med andre.

”Det hjælper at have støttende omgivelser. Nogle mennesker melder sig ind i en klub eller får et netværk på Facebook. At nogen hepper på dig eller giver dig likes, udløser også dopamin, og det kan gøre det lettere. Er du selv knap så motiveret, er der også et socialt pres, der i høj grad virker på vores vaner,” forklarer Albert Gjedde.

Flere og flere danskere vælger plantebaserede fødevarer og skærer ned på kødet, men det er stadig ikke nok til at rykke på statistikkerne og dermed batte i en klimakontekst. Ifølge DTU Fødevareinstituttet består 78 pct. af danskernes aftensmåltider af kød eller fjerkræ og sammen med de øvrige daglige måltider, spiser vi 150 gram kød om dagen. De nye kostråd anbefaler 50 gram om dagen. Og når det kommer til de proteinrige bælgfrugter, som fx bønner, linser og ærter, er danskerne langt fra målet med kun fem gram om dagen mod de anbefalede 100 gram dagligt.

Flere artikler