Temaeftermiddag - Er nikotin farligt for børn og unge?

Foto: Skive Kommune.
dato

Skive Bibliotek inviterer til en gratis temaeftermiddag den 20. november, hvor fokus vil være på børn og unges brug af nikotin.

Med en stigning i nikotinprodukter på markedet, som snus og puffbars, er der opstået mange spørgsmål omkring nikotins effekt på den unge hjerne. Temaeftermiddagen vil give forældre og fagfolk, der arbejder med børn og unge, mulighed for at blive klogere på dette område.

Danmarks førende ekspert indenfor nikotins effekt på hjernen, Jesper T. Andreasen, vil holde et oplæg, der skal klæde deltagerne på til at støtte børn og unge til et godt ungdomsliv uden nikotin.

Temaeftermiddagen er et samarbejde mellem flere afdelinger i Skive Kommune, der alle oplever det stigende forbrug af nikotin blandt unge. Skive Kommune har brugen af nikotin blandt børn og unge som et indsatsområde og bakker op om indsatsen mod brug af nikotin og snus blandt unge.

Arrangementet er gratis og tilmelding skal ske senest den 16. november.


https://skive.dk/nyheder/sas-sundhed/temaeftermiddag-unge-og-nikotin/
Kilde: Skive Kommune