Matematik- og naturfagslærer til udskolingen Højslev Skole - deltid

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Højslev Skole søger en lærer til udskoling med ansættelse senest pr. 1. februar 2024. Der er tale om en fast deltidsstilling med en ansættelse på 13 timer om ugen.

Vi er en skole under udvikling og forandring. Vi arbejder målrettet med udvikling af motiverende undervisningsformer og styrkelsen af en fælles samarbejdskultur. Vi håber at finde en ny kollega, som ser det som centrale opgaver i folkeskolen i disse år, og som ønsker at bidrage hertil. Derfor arbejder vi på alle årgange med en ugentlig omlagt dag, som vi kalder Makerday, hvor der arbejdes på tværs af fag med skabende og undersøgende didaktik og med elevernes faglige deltagelse og fordybelse

Stillingens indhold
Dannelse og læring til livet vægtes højt, og vi har et bredt blik på faglighed. Vores unge mennesker har brug for lærere, som vil være vejvisere i livet og pirre nysgerrigheden for og kompetencerne til at begå sig i en verden under evig forandring. Det kræver både et fagligt engagement i fagene hver for sig, men også lyst til at arbejde tværfagligt, problembaseret og kreativt med fagenes form og indhold.

Der søges en lærer til udskolingsteamet, som brænder for matematik og naturfag, og som arbejder med varierede undervisningsformer for at understøtte elevernes læring. Vores elever skal føres ind i naturfagene vha. undersøgende tilgange, hvor man har faglighed mellem fingrene. For at lykkes med dette har vi organiseret en del af undervisningen i sammenhængende undervisningsblokke som tilgodeser fordybelse, eksperimenter og en mere skabende tilgang til læring, og vi vil rigtig gerne have en ny kollega, som ønsker at være medspiller i den videre udvikling heraf.

Vi søger en lærer med følgende kompetencer og erfaring:

  • Linjefag i Matematik
  • Linjefag i Fysik/ Kemi samt biologi og/eller geografi
  • Linjefag i Idræt
  • Erfaring med at afholde skolernes afgangsprøver

Højslev Skole
Vi har gode forhold både inde og ude – bl.a. har vi sidste år åbnet skolens nye PlaySpace, som er et didaktisk rum, der skal understøtte elevernes legende og eksperimenterende tilgang til læring samt give mulighed for at arbejde med makerspace-teknologier.
Vores værdigrundlag hviler på ordene Livsmod, Forpligtelse og Samhørighed, fordi det er i det store fællesskab, at det enkeltes liv får mening.

Vi forventer:
  • At du brænder for at give matematik og naturfag videre til kommende generationer
  • At du er engageret i at styrke elevernes fællesskaber og et motiverende læringsmiljø
  • At du har en konstruktiv og aktiv tilgang til samarbejdet om elever, fag og skolens dannelsesprojekt
  • At du er en tydelig og favnende voksen

Vi tilbyder:
  • Et stort og livligt hus med masser af virkelyst
  • En skole der er i pædagogisk udvikling
  • En skole med ca. 400 skønne elever fra 0. - 9. klasse samt 43 engagerede medarbejdere
  • En skole hvor vi i årgangs- og fagteams samarbejder om læring og undervisning af høj kvalitet
  • En skole med god forældreopbakning og positive forventninger
  • En arbejdsplads der ønsker en dialogisk tilgang til opgaveløsningen

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principper om lokal løndannelse. Du kan finde flere oplysninger om Højslev Skole her.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til afdelingsleder i udskolingen Jacob Toft på 28 94 68 98 eller toft@skivekommune.dk.

Ansøgninger modtages i Signatur.
Ansøgningsfrist er mandag den 11. december kl. 12.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 13. december

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(13-13 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Højslev Skole, Skolevej, 7840 Højslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947904

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet