Naboens grund er blevet udlagt til et naturområde i naturbeskyttelsesloven. For at leve op til kravene om udledning af kvælstof, så skal Jørgen Nørgaard halvere sin produktion.
I Roslev har Jørgen produceret kyllinger i 15 år, men han risikerer at lukke produktion helt. Han står til at skulle halvere sin kyllingeproduktion, og det er der ikke råd til, fordi kravene fra kreditinstitutterne, naturligvis, ikke bliver mindre.
Endnu værre er det også, at Jørgen har fået at vide, at han hverken kan klage eller søge om dispensation.
Både Venstres erhvervsordfører, Torben Schack Pedersen, og Socialdemokratiets Anders Kronborg, der er medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, vil kigge på sagen.
Torben Schack (V) vil gøre alt, hvad han kan for at få ændret loven. Anders Kronborg fortæller også, at der skal findes en mere retfærdig løsning, og opfordrer Jørgen Nørgaard til at få sendt sin problemstilling til Christiansborg.