Højslev IFs Serie 2-herrer lagde en målrettet indsats for dagen ved fredagens opgør mod Hanstholm IF, da mandskabet besøgte Hanstholm Stadion.
Her skulle det lykkes for træner Michael Henriksen og co. at hente sejren med hjem til Højslev Station IF. Henriksen knytter følgende ord til 0-5-sejren:
“Endnu en dejlig sejr, som kom efter en præstation hvor vi var i fuld kontrol fra start til slut. Vi var i mange af spillets facetter på dagen et bedre hold end Hanstholm, og når vi fik sat spillet med højt boldtempo og koncentration, så fik vi skabt gode chancer. En fuld fortjent sejr.”
Efter kampen siger den stolte træner følgende:
“Jeg må bare rose Jesper Elgaard helt vildt. Jesper er om nogen en vaskeægte klubmand, som altid arbejder i klubben og holdets tjeneste. Vi har lige rykket Jesper op på 1. holdet, og jeg må bare sige, at det er en mand som indtil videre har grebet sin chance."
"Igen løb Jesper solen sort og arbejdede hårdt og koncentreret begge veje. Derudover også et flot indhop af unge Mads Weber, som også er i gang med at spille sig op fra klubbens 2. hold. En fornøjelse.”
Michael uddyber:
“Jeg synes, at vores defensiv igen arbejde utrolig godt, og et langt stykke hen ad vejen fik lukket de områder ned, hvor Hanstholm havde mulighed for at blive farlige. Derudover var vi gode på bolden omend vores modstander også efterlod meget plads at spille i. Vi fik vekslet godt mellem spillet i mellemrum og bolde i dybden - så dejligt at se drengene levere god variation i spillet.”
Den gode præstation betyder, at sejrherrerne fra Højslev IF hiver de tre point med hjem og kan bygge videre på de gode takter indtil de møder Mønsted IF på onsdag, den 17. august.
Der er kampstart på Højslev Stadion klokken 18:30.
Kampens resultat:
0-5
til
Højslev Station IF
Række: Herrer Serie 2 - Efterår
7' | 0-1 | Mads Hansen |
18' | 0-2 | Kristian Juul |
61' | 0-3 | Oliver Svendsen |
64' | 0-4 | Kristian Juul |
74' | 0-5 | Niels Emil Møller Madsen |